Indkøbskurven er tom
Fragt: 19,00 DKK
Total 19,00 DKK

Steen Rasmussen Quinteto Feat. Leo Minax - Lo Mejor De Cada Casa (CD)

Varenr. CALI 135 / Calibrated


Release: 1/4-2013

 

Steen Rasmussen Quinteto har endnu engang vendt blikket mod Brasilien og udkommer nu med album nummer 4, som har fået titlen: Steen Rasmussen Quinteto Featuring Leo Minax ”Lo mejor de cada casa”.

 

Albummet indeholder 12 nye sange, komponeret af Steen Rasmussen og Leo Minax.

 

…Tre markante Brasilianske sangskrivere, Celso Adolfo, Chico Amaral og Makely Ka har desuden leveret et par smukke tekster Derudover har basunisten Lis Wessberg bidraget med en komposition.

 

Albummet er produceret af Steen Rasmussen og Jacob Andersen og udkommer på ”Calibrated Records”

 

Det nye album indeholder original musik, skrevet af den danske pianist Steen Rasmussen og den Brasilianske sanger og guitarist Leo Minax. De fleste numre er skrevet i Madrid, hvor Leo har boet i en årrække.

 

Sammenspillet mellem den brasiliansk saudade og den nordisk melankoli har endnu engang været en vigtig faktor i den musikalske dagsorden. Resultatet er et lydbillede af sofistikeret, jazzet brasiliansk, europæisk, sydamerikansk musik, fremført med et nordisk ”twist”,- lo mejor de cada casa – det bedste fra hvert hus..

Musikken fremføres med personligt udtryk af et stjerne orkester, bestående af musikere fra den absolute elite på den danske musikscene:

 

Lis Wessberg-trombone, Jacob Andersen-percussion, Fredrik Damsgaard-bas og Jonas Johansen trommer. Desuden medvirker Guitaristen Jonas Krag og cellisten Henrik Dam Thomsen.

 

Alle med et yderst imponerende bag-katalog i samspil med et utal af danske og udenlandske solister som f.eks Danseorkestret, Airto Moreira, Toninho Horta, Kid Creole & the Coconuts, Sneakers, Rick Astley, Eliane Elias, Sanne Salomonsen Ray Charles, Charlie Watts, Lis Sørensen, NHØP, Bob Berg, Randy Brecker, Thomas Helmig, Duke Jordan, Søs Fenger, Chano Dominges, Raul Rekow, The Antonelli Orchestra, Kenny Werner, Miroslav Vitous, Mike Clark & Paul Jackson, Robertinho Silva, Kevin Velzh, Enrico Pieranunzi, Egberto Gismonti, Nicola Stilo og mange andre.

 

Det musikalske samarbejde med leo Minax indledtes i efteråret 2011 ved en koncert på spillestedet Cafe Central i Madrid, hvor Leo ”sad ind” med Steen Rasmussen Quinteto featuring den brasilianske sangerinde, Marcia Lopes. En ganske særlig kemi var tilstede fra første strofe.

 

Legendariske Claude Nobs (grundlægger af Montreux jazzfestival) var tilfældigvis til stede den aften i Cafe Central. Også han må have kunnet mærke, at der var magi i luften, eftersom han straks efter koncerten købte ikke mindre end fem eksemplarer af orkestrets forrige album, og på stedet inviterede orkestret til at spille på Montreux Jazzfestival.

 

Siden efteråret 2011 har Steen Rasmussen Quinteto featuring Leo Minax turneret flittigt. Debuten i Danmark foregik i Jazzhus Montmartre i København to aftener i maj 2012. Koncerten fik en overstrømmende 5 stjernet anmeldelse i Politiken og var en fantastisk kickstart af det nye projekt.

 

Derfor glæder orkestret sig ekstra meget over, igen at vende tilbage til Montmartre 5 & 6 april, som en del af en release turne i Danmark, hvor orkestret fejrer udgivelsen af det nye album.

 

Steen Rasmussen Quinteto Featuring Leo Minax kan desuden opleves live på Copenhagen Jazzfestival til Juli.

 

Sidst, men ikke mindst, er orkestret netop hjemvendt fra en 10 dages release turne i Ecudor og Columbia.

 

1. Verão

2. Alegria

3. Paz

4. Chuva

5. Eco

6. É Bom Se Doer

7. Barco Bêbado

8. Silence

9. Tupi Na Rede

10. Nave

11. Tortilla Española

12. Lo Mejor De Cada Casa

 

Calibrated


129,00 DKK
På lager (20 Stk.)
Forventet levering: 3 dage

Stk.   

Copyright © dmeshop.dk 2017